En pumptrack er en bane lavet af kurver og bump, hvor man ved at pumpe cyklen, genererer fart. Man kan naturligvis trampe, men det er ikke nødvendigt. Med det rigtige design og udførelse er en pumptrack nem at køre på, sjov og frem for alt sikker for udøvere i alle aldre.
Selv for den dygtige cyklist er en pumptrack god træning for at udvikle sin teknik (som derefter kan bruges andre steder som f.eks. i trafikken eller skoven). Pumptracks fungerer lige så godt for børn som for professionelle atleter og er et naturligt mødested for aktive familier og mennesker.
Med et godt design og god asfalt kvalitet er pumptracks egnet til alt med hjul og for alle aldre. Fra de yngste på deres løbecykler til professionelle på mountainbikes, BMX eller på skateboards. En asfalt pumptrack tiltrækker brugere og cyklister fra 2 år til 70 år. En asfalt pumptrack er for alle!
Lettilgængelige
Pumptracks er perfekte for alle typer af udøvere, der søger en sjov og sikker sportsaktivitet. Uanset hvilken type udøver, så sætter alle pris på at tage en tur rundt på en pumptrack, hvor det hurtigt er muligt at udvikle sin balance og fart.
Udfordrende
Når man bliver bedre og hurtigere, er vores pumptracks designet til fortsat at tilbyde nye udfordringer. Vi har også udviklet en hel serie med eksklusive elementer såsom wallrides og rails, som udfordrer selv de bedste.
Sundhed
At køre på en pumptrack giver god træning samtidig med, at det er sjovt. En asfalt pumptrack er både en moderne legeplads og et sportsanlæg, hvor cykler, skateboards og løbehjul på alle niveauer kører tusindvis af runder hver uge.
Mødested
Pumptracks bliver straks et mødested for lokale indbyggere, samtidig med at den også bliver et populært udflugtsmål. Mennesker i alle aldre kan samles og tilbringe dagen sammen, mens de træner og udøver sporten sammen.
Velosolutions familien
Velosolutions blev grundlagt i Schweiz i 2004, hvor Velosolutions Scandinavia er en del af Velosolutions familien, som har 32 partnere rundt om i verden og som sammen har bygget over 800 projekter.
Inkluderende
Velosolutions pumptracks er tilpasset både unge og gamle, og mange af vores baner er tilpasset personer med handicap. Alle kan være med!
Vedligeholdelse & levetid
Vi bygger vores baner med største omhu og med levetid i tankerne. Den første pumptrack blev bygget i 2012 og viser ingen tegn på slid. Vi tilbyder 5 års garanti på vores arbejde. Vores pumptracks kræver minimal vedligeholdelse. Feje blade væk om efteråret og klip lidt græs om sommeren, det er alt hvad der behøves.
Events
Ud over at designe og bygge pumptracks og trails, arrangerer Velosolutions en række forskellige pumptrack events. Alt fra åbningsceremonier og træningslejre til konkurrencer som Velosolutions UCI Pump Track World Championships og Scandinavian Pump Track Series.
Scandinavian Pump Track Series er en konkurrence med fokus på yngre deltagere og klasser fra 6 år og op. Har du en Velosolutions pumptrack? Så har du også mulighed for at arrangere en afdeling i Scandinavian Pump Track Series.
Mere info om konkurrencerne finder du på linket nedenfor
Velosolutions UCI Pump Track World Championships Qualifier tiltrækker deltagere fra hele verden, hvor ryttere (17 år og ældre) har chancen for at kvalificere sig til VM. Konkurrencen består af 15 kvalifikationsløb rundt om i verden, som afsluttes med en stor VM-finale.
Mere info om konkurrencerne finder du på linket nedenfor
Mountainbiking har rødder helt tilbage til slutningen af 70’ernes Californien, hvor unge tog deres beachcruiser-cykler til toppen af det lokale bjerg og nyd spændingen og udsigten, mens de susede ned ad bjerget på grusvejene. Efterhånden udviklede dét sig til en sport, og cyklernes udvikling fulgte med, hvor de er gået fra et stålstel til et kulfiberstel og fra fem til tredive gear. Samtidig har udbuddet af spor udviklet sig fra vandrestier og grusveje, til nu specialbyggede spor med kurver, bølgende rytmiske flowspor og tekniske udfordringer i alle former.
Cykling er steget dramatisk i sin popularitet i Danmark og i resten af verden. Alene mountainbiking er vokset markant de seneste år, og flere hopper på cyklen sammen med familien for at udforske forskellige cykeldestinationer. Her giver det dedikerede områder med bike parks og skills parks store muligheder for at blive et rejsemål for den aktive familie og cyklister.
Cykling er gennem årene blevet opdelt i mange forskellige discipliner som downhill, freeride, dirt jumping og enduro, som hver især kræver specialbyggede spor, stier, hop og baner, der ofte udføres med forskellige typer cykler.
Spor design er det vigtigste i udviklingen af en bike park eller cykeldestination. Når vi designer og bygger cykelspor, tager vi højde for alle aspekter fra starten. Sporkvalitet, topografi, jordtyper, sporets holdbarhed, sikkerhedsrisici og områder af miljømæssig betydning er alle variabler, som vi nøje overvejer, inden byggeriet påbegyndes.
Vores dedikerede sporbyggeteam har god erfaring med at levere alt fra maskinbygget flowspor og tekniske håndbyggede stier til avanceret hop-linjer.
Besøg gerne Harstad Bike Park – en moderne kompakt bike park, der vandt prisen som “Årets Sportsfacilitet” i Norge i 2023.
Vi er overbeviste om, at en gennemtænkt planlægning er nøglen til alle vellykkede bike park projekter. Vi hjælper med at skabe et komplet masterplan overblik over mulighederne, ikke kun for de fysiske forhold som topografi, materialer og teknisk sporkonstruktion teknologi, men hvor vi også producerer en komplet individuel analyse af markedet, potentielle besøgende, visuel identitet og markedsføring.
VELOMASTER – For de allermindste. Et pædagogisk bygget miljø af elementer, der imiterer forhindringer, som du møder til daglig i form af kantsten, togskinner og huller. Disse elementer gør det sjovt at lære at cykle!
SKILLS PARK – Kan designes og udformes i det uendelige. Vælg mellem en række elementer fra syv forskellige kategorier for at skabe din helt egen skills park.
FREESTYLE PARK – Sjove og lidt mere avancerede forhindringer, der er velegnet til både en bike park eller også sammen med pumptracks.
Skills park eller en teknikbane er et omhyggeligt designet cykelmiljø for børn og voksne, der ønsker at lære den rigtige teknik under sikre forhold. Træ-/metalkonstruktionerne kan placeres på mange forskellige typer overflader og er designet på en måde, så de kan bruges af cyklister i alle aldre. En skills park kan være et supplement til et eksisterende cykelanlæg, men fungerer også godt som selvstændigt område.
Begyndere og erfarne cyklister kan udvikle deres færdigheder ved at forbedre balance, koordination, hastighed, manøvrering og hop.
Alle elementer er håndbygget med nøje udvalgte materialer for en lang levetid.
Fra nogle få elementer til et helt sæt, er der uendelige muligheder for at skabe en skills park. Kombiner efter dine ønsker eller lad os designe en skills park, der passer til dit område.
Skills
Udvikler alle slags færdigheder
Turns
Forbedrer sving- og manøvreringsteknik
Nature
Sten, rødder, træer – alt for at efterligne det man kan finde i naturen
Wood patch
Forskellige træbroer med kurver og rollers
Fun
Alt for at have det sjovt!
Freestyle
For kreativ kørsel og tricks. Hvor kun fantasien sætter grænser
Balance
Øv din balance og udfordrer smalle passager
Nu behøver cyklisterne ikke selv bygge deres egne hop og elementer for at dyrke deres sport. Med vores elementer kan vi lave cykelparker der hvor cyklisterne er, f.eks. i boligområder, i skolegårde eller hvorfor ikke inde i byen. Alt sammen for at være let tilgængeligt for alle, der ønsker at træne og få deres freestyle-tricks til næste niveau.
Vores freestyle-elementer tilbyder en række forskellige elementer af træ, metal og jord. Freestyle-elementer tilbyder udøvere at udvikle deres teknik og øve deres tricks på uendeligt mange måder.
Man kan vælge selvstændige freestyle-elementer til at komplementere din eksisterende freestyle-park eller selv kombinere en helt ny linje med forskellige elementer. Vi kan også hjælpe med at designe en helt ny park, der passer til dit område. En freestyle bike park kan passe til små eller store områder med lette eller mere avancerede elementer. Eller måske en blanding af det hele?
Nybegynder
Vores letteste elementer har en bred køreflade og brede kurver. Landingen er normalt uden mellemrum.
Avanceret
Til de mere erfarne cyklister, der er kommet lidt videre i deres udvikling, har vi de mellemstore elementer.
Ekspert
De mest avancerede elementer passer til de dygtigste udøvere, der leder efter en udfordring for at udvikle deres høje niveau.
BMX-Racing – er en af de ældste action sportsgrene der blev skabt i begyndelsen af 70’erne, hvor børn i Californien efterlignede deres motocross helte, der kørte racerløb med deres cykler (deraf navnet BMX – Bicycle Moto Cross) på små grusveje.
50 år senere er BMX-racing en olympisk disciplin med konkurrencer og deltagere over hele verden. Selvom BMX-racing er en professionel sport, er det en cykeldisciplin for børn og unge, hvor mange får deres første smag for at konkurrere på en cykel.
Velosolutions designer og konstruerer BMX-baner i henhold til regler og retningslinjer fra UCI (International Cycling Union), hvilket sikrer, at banen er klar til internationale begivenheder. Vores BMX-baner er designet til at være sikre, sjove og til at fremme progression for både unge udøvere og cyklister på eliteniveau.
Vores fleksibilitet og tilpasningsevne kombineret med mange års erfaring gør os i stand til at arbejde direkte med kunden gennem hele planlægnings- og byggeprocessen. Velosolutions har udviklet en unik asfalt teknologi til vores pumptracks og BMX-sving. Processen sikrer holdbarhed, gør banen tilgængelig i alt slags vejr og frem for alt – minimal vedligeholdelse og slid.